10 Ver ikkje redd, du Jakob, min tenar,seier Herren,mist ikkje motet, Israel!For sjå, eg bergar deg frå fjerne staderog ætta di frå landet der ho er fanga.Jakob skal venda attendeog leva roleg og trygt,og ingen skal skremma han.
11 For eg er med deg, seier Herren,og vil frelsa deg.Eg gjer ende på alle folkeslagasom eg har spreidd deg imellom,men deg gjer eg ikkje ende på.Eg tuktar deg med retteog lèt deg ikkje sleppa straff.
12 For så seier Herren:Uboteleg er brotet ditt,ulækjande er slaget.
13 Ingen fører saka di.Det finst ikkje lækjemiddelsom får såret ditt til å gro.
14 Alle elskarane dine har gløymt deg,dei spør ikkje lenger etter deg.Som ein fiende har eg slege deg,og nådelaust har eg tukta deg,for skulda di var storog syndene dine mange.
15 Kvifor skrik du om brotet ditt,om di ubotelege smerte?Fordi skulda di er storog syndene dine mange,har eg gjort dette mot deg.
16 Difor skal alle som slukte deg,sjølve bli slukte,alle motstandarane dineskal takast til fange.Og dei som plyndra deg,skal sjølve bli plyndra;alle som rana deg,gjev eg til rov.