1 Da svarede Zofar, Naamathiten, og sagde:
2 Skal der ikke svares til de mange Ord? og mon en mundkaad Mand skal beholde Ret:
3 Skal din Skvalder bringe Folk til at tie? og skal du bespotte, og ingen beskæmme dig?
4 Thi du sagde: Min Lærdom er klar, og jeg er ren for dine Øjne.
5 Men gid dog Gud vilde tale og oplade sine Læber imod dig!
6 og at han vilde kundgøre dig Visdoms skjulte Ting! thi i den er dobbelt Kraft; da skulde du vide, at Gud endog eftergiver dig meget af din Misgerning.
7 Mon du kan naa til Guds Dybheder? mon du kan naa til den Almægtiges Begrænsning?