1 Derefter svarede Herren Job ud af Stormen og sagde:
2 Hvo er den, som formørker Guds Raad med Tale uden Forstand.
3 Bind op om dine Lænder som en Mand, saa vil; jeg spørge dig, og undervis du mig;
4 Hvor var du, der jeg grundfæstede Jorden? forkynd det, hvis du har Indsigt?
5 Hvo har sat dens Maal? du ved det vel? eller hvo udstrakte Snoren over den?
6 Hvorpaa ere dens Piller nedsænkede? eller hvo har lagt dens Hjørnesten?
7 der Morgenstjerner sang til Hobe, og alle Guds Børn raabte af Glæde.
8 Og hvo lukkede for Havet med Døre, der det brød frem, gik ud af Moders Liv,
9 der jeg gjorde Sky til dets Klædning og Mørke til det Svøb,
10 der jeg afstak for det min Grænse og satte Stang og Døre for det
11 og sagde: Hertil skal du komme og ikke længere; og her skal være sat Grænse for dine stolte Bølger?
12 Har du i dine Dage givet Befaling til Morgenen? har du vis Morgenrøden dens Sted,
13 til at gribe Jorden ved dens Flige, sa at de ugudelige rystes bort fra den?
14 saa denne forvandler sig som Leret, hvori Seglet trykkes, og Tingene fremstille sig som i deres Klædebon,
15 og de ugudelige unddrage deres Lys, og den opløftede Arm sønderbrydes?
16 Er du kommen til Havets Kilder? og har du vandre paa Dybets Bund?
17 Have Døden Porte opladt sig for dig? eller saa du Dødens Skygges Porte?
18 Har du overskuet Jordens Bredde? forkynd det, dersom du kender det alt sammen!
19 Hvor er Vejen did, hvorLyset mon bo, og hvor er Mørkets Sted,
20 at du kunde bringe det til dets Landemæke, og at du kendte Stierne til dets Hus?
21 Du ved det; thi den Gang blev du jo født, og dine Dages Tal er stort!
22 Er du kommen til Forraadskamrene for Sneen, eller saa du Forraadskamrene for Hagelen,
23 hvilke jeg har sparet til Trængsels Tid, til Srids og Krigs Dag.
24 Hvor er den Vej, hvor Lyset deler sig, hvor Østenvejret spreder sig over Jorden?
25 Hvo brød Render til Vandskyl og Vej til Lynet, som gaar foran Torden,
26 for at lade regne paa det Land, hvor ingen er, i Ørken, hvor intet Menneske er,
27 for at mætte de øde og ødelagte Steder og bringe Græsbunden til at spire?
28 Har Regnen vel en Fader? eller hvo har avlet Duggens Draaber?
29 Af hvis Moderliv er Frost udgangen? og hvo fødte Rimfrost under Himmelen?
30 Vandet skjuler sig, som var det en Sten, og Dybets Overflade slutter sig sammen.
31 Kan du knytte Syvstjernens Baand, eller løse Orions Reb?
32 Kan du lade Dyrekredsens Stjerner komme frem til deres Tid? eller føre Bjørnen med dens Unger frem?
33 Kender du Himmelens Love? eller kan du bestemme dens Herredømme over Jorden?
34 Kan du opløfte din Røst til Skyen, at Vands Mangfoldighed maa skjule dig?
35 Kan du udlade Lynene, at de fare frem, og at de sige til dig: Se, her ere vi?
36 Hvo lagde visdom i Hjertets Inderste? eller hvo gav Forstand i Tanken?
37 Hvo kan tælle Skyerne med Visdom? og hvo kan udgyde Himmelens Vandbeholdere,
38 idet Støv løber sammen til en Støbning, og Jordklumperne hænge ved hverandre