1 Et Menneske, født af en Kvinde, lever en stakket Tid og mættes af Uro.
2 Han gaar op som et Blomster og henvisner, han flyr som en Skygge og bestaar ikke.
3 Ogsaa over en saadan oplader du dine Øjne og fører mig for din Dom.
4 Ja, kom der dog en ren af en uren! men nej, ikke en eneste.
5 Dersom hans Dage ere bestemte, hans Maaneders Tal fastsat hos dig, dersom du har sat ham en Grænse, han ikke kan overskride:
6 Da lad af fra ham, at han maa hvile; at han dog som en Daglønner maa glæde sig ved sin Dag.