15 Du skulde kalde, og jeg skulde svare dig; du skulde længes efter dine Hænders Gerning!
16 Thi nu tæller du mine Skridt; du varer ikke over min Synd.
17 Min Overtrædelse er forseglet i et Knippe, og du syr til om min Misgerning.
18 Men et Bjerg, som falder, smuldrer hen, og en Klippe flyttter sig fra sit Sted;
19 Vandet udhuler Stene, og dets Strømme bortskylle Jordens Støv: Saaledes gør du et Menneskes Forhaabning til intet.
20 Du overvælder ham evindelig, og han farer hen; du forvender hans Udseende og lader ham fare.
21 Ere hans Børn i Ære, da ved han det ikke; ere de ringe, da mærker han det ikke.