17 skønt ingen Uret er i mine Hænder, og min Bøn er ren.
18 O Jord! skjul ikke mit Blod, og ingen Grænse være for mit Raab.
19 Alt nu, se, i Himmelen er mit Vidne, og min Talsmand er i det høje.
20 Mine Venner ere blevne mine Bespottere, med Taarer vender mit Øje sig til Gud,
21 at han vilde skifte Ret mellem Manden og Gud, imellem Menneskets Barn og hans Næste.
22 Thi faa Aar skulle endnu komme, saa gaar jeg bort ad en Vej, ad hvilken jeg ikke kommer tilbage.