9 Dog holder den retfærdige fast ved sin Vej, og den, som har rene Hænder, faar mere Styrke.
10 Men I, kommer kun alle frem igen, og jeg vil dog ikke finde en viis iblandt eder.
11 Mine Dage ere gangne forbi; oprykkede ere mine Tanker, hvilke mit Hjerte besad.
12 De gøre Nat til Dag; og Lyset skal være nær, naar Mørket kommer.
13 Dersom jeg end forventer noget, da er det Graven som min Bolig; jeg har redet mit Leje i Mørket.
14 Jeg har raabt til Graven: Du er min Fader! til Ormen: Min Moder og min Søster!
15 Hvor skulde da min Forventelse være? ja min Forventelse - hvo skuer den?