17 Min Aand er bleven fremmed for min Hustru og min Kærlighed for min Moders Sønner.
18 Endogsaa Børn foragte mig; staar jeg op, tale de imod mig.
19 Alle de Mænd, som vare i min Fortrolighed, have vederstyggelighed til mig, og de, som jeg elskede, have vendt sig imod mig.
20 Mine Ben hænge ved min Hud og ved mit Kød, og jeg er netop undsluppen med mine Tænders Hud.
21 Forbarmer eder over mig, forbarmer eder over mig, I, mine Venner! thi Guds Haand har rørt mig.
22 Hvi forfølge I mig, ligesom Gud, og kunne ikke mættes af mit Kød?
23 Gid dog mine Ord maatte blive opskrevne, gid de maatte blive prentede i en Bog,