1 Da svarede Zofar, Naamathiten, og sagde:
2 Derfor give mine Tanker mig Svar, og fordi jeg har Hast i mit Indre.
3 Jeg maa høre en Undervisning til Forsmædelse for mig; men Aanden svarer mig ud af min Forstand.
4 Ved du dette, som har været af Evighed, siden Mennesker sattes paa Jorden:
5 At de ugudeliges Frydeskrig er stakket, og den vanhelliges Glæde kun varer et Øjeblik?
6 Om hans Højhed steg op til Himmelen, og hans Hoved naaede til Skyen,
7 saa skal han dog svinde hen for evigt som Skarn; de, som saa ham, skulle sige: Hvor er han