1 Men Job svarede og sagde:
2 hører, ja hører min Tale, og lader dette være den Trøst, I yde!
3 Fordrager mig, og jeg vil tale, og naar jeg har talt, da kan du spotte!
4 Mon min Klage gælder Mennesker og om saa er, hvorfor skulde ikke min Aand blive utaalmodig?
5 Vender eder til mig, og gruer og lægger Haanden paa Munden!
6 Thi kommer jeg det i Hu, da forfærdes jeg, og Bævelse betager mit Kød.