4 Man bryder en Skakt ned fra Jordboen; forglemte af Vandrerens Fod hænge de, borte fra Mennesker svæve de.
5 Af Jorden fremkommer Brød, men indeni omvæltes den som af Ild.
6 Dens Stene ere Safirens Sted, og den har Guldstøv i sig?
7 Stien derhen har ingen Rovfugl kendt, ingen Skades Øjne set.
8 De stolte Dyr have ikke betraadt den, og ingen Løve har gaaet ad den.
9 Man lægger Haand paa den haarde Flint, man omvælter Bjerge fra Roden af.
10 Man udhugger Gange i Klipperne, og Øjet ser alt det dyrebare.