2 Hører, ja hører hans Røsts Drøn og Bulderet, der udgaar af hans Mund.
3 Han lader det fare ud under al Himmelen og sit Lys over Jordens Flige.
4 Efter ham brøler Røsten han tordner med sin Højheds Røst, og han holder dem ikke tilbage, naar hans Røst høres.
5 Gud tord ner vidunderligt med sin Røst; han gør store Ting, og vi kunne ikke kende dem.
6 Thi han siger til Sneen: Fald til Jorden! og ligesaa til Regnskyllene, ja til hans Vældes Regnskyl.
7 Han forsegler hver Mands Haand, at alle Folk, som ere hans Skabning, skulle kende det.
8 Da gaa de vilde Dyr i Hule og blive i deres Boliger.