16 den blev staaende, og jeg kunde ikke kende dens Skikkelse; der svævede et Billede for mine Øjne; det var stille, og jeg hørte en Røst:
17 Mon et Menneske kan holdes retfærdigt for Gud monne en Mand være ren for den, som skabte ham?
18 Se, han tror ikke paa sine Tjenere, og sine Engle tillægger han Daarskab,
19 endsige da dem, som bo i Lerhuse, og hvis Grundvold er i Støvet; man kan støde dem smaa før Møl;
20 fra Morgen og indtil Aften sønderknuses de; uden at der er nogen, som lægger det paa Hjerte, gaa de til Grunde.
21 Farer ikke deres Herlighed, som var i dem bort? ja, de dø, men ikke i Visdom.