2 Om man vilde forsøge et Ord paa dig, skulde du vel kedes derved men hvo kan holde sig fra at tale?
3 Se, du har undervist mange og styrket de trætte Hænder;
4 dine Ord have oprejst den faldne, Og du har styrket de bøjede Knæ:
5 men nu det kommer til dig, da kedes du derved; det rammer dig, Og du forfærdes!
6 Var ikke din Gudsfrygt dit Haab og dine Vejes Renhed din Fortrøstning?
7 Kære, tænk dig om, hvor er en uskyldig gaaet til Grunde eller hvor ere de oprigtige udslettede?
8 Saa vidt jeg har set, komme de, som pløje Uret, og de, som udsaa Møje, til at høste ind derefter: