1 Da svarede Job Herren og sagde:
2 Jeg ved, at du formaar alting, og at ingen Tanke er dig forment.
3 Hvo er den, som fordunkler Guds Raad uden Forstand? - Saa har jeg udtalt mig om det, som jeg ikke forstod, om de Ting, som vare mig for underlige, hvilke jeg ikke kendte.
4 Hør dog, og jeg vil tale; jeg vil spørge dig, og undervis du mig!
5 Jeg havde hørt om dig af Rygte, men nu har mit Øje set dig.
6 Derfor forkaster jeg, hvad jeg har sagt, og angrer i Støv og Aske.
7 Og det skete, efter at Herren havde talt disse Ord til Job, da sagde Herren til Elifas, Themaniten: Min Vrede er optændt imod dig og imod dine to Venner; thi I have ikke talt ret om mig, saaledes som min Tjener Job.