1 Men Job svarede og sagde:
2 Gid min Harm maatte vejes, og man ligervis vilde lægge min Ulykke i Vægtskaaler!
3 Thi den er nu svarere end Sand i Havet; derfor bruse mine Ord frem.
4 Thi den Almægtiges Pile ere i mig, min Aand inddrikker deres Gift; Guds Rædsler stille sig op imod mig.
5 Mon Vildæselet skryder naar det har Græs? eller mon Oksen bøger, naar den har foder?
6 Mon det vamle kan ædes uden Salt?eller er der Smag i det hvide om Æggeblommen?
7 Hvad min Sjæl vægrede sig ved at røre, det er blevet mig som en usund Spise.