10 Da havde jeg endnu Trøst og kunde glæde mig i Smerten, i hvilken han ikke skaaner; thi jeg har ikke fornægtet den helliges Tale.
11 Hvad er min Kraft, at jeg skulde haabe? og hvad Ende venter znig, at jeg skulde forlænge mit Liv?
12 Mon min Kraft er Kraft af Sten? mon mit Kød er af Kobber?
13 Sandelig, der er ikke Hjælp i mig, og Kraften er vegen fra mig!
14 Den ulykkelige kan kræve Medynk af sin Ven, selv om han forlader den Almægtiges Frygt.
15 Mine Brødre have skuffet som en Bæk, som i Dalene Strømme, der fare forbi,
16 de, der ere mørke af Is, i hvilke Sneen skjuler sig.