1 Er et Menneske ikke i Strid paa Jorden, og hans Dage som en, Daglønners Dage?
2 Som en Arbejder, der higer efter Skyggen, og som en Daglønner, der venter paa sin Løn,
3 saaledes har jeg faaet mig Forfængeligheds Maaneder til Arv; og man har talt mig kummerfulde Nætter til.
4 Naar jeg lagde mig, da sagde jeg: Naar skal jeg staa op, og naar er Aftenen forbi? og jeg blev mæt af Uro inden Tusmørket.
5 Mit Kød er klædt med Orme og Jordskorpe; min Hud er sprukken og vædsker.
6 Mine Dage ere lettere end en Væverskytte; og de svinde hen uden Haab.