11 Han siger i sit Hjerte: Gud har glemt det, han har skjult sit Ansigt, han ser det ikke i Evighed.
12 Staa op, Herre! Gud, opløft din Haand, glem ikke de elendige!
13 Hvorfor skal en ugudelig foragte Gud? han siger i sit Hjerte: Du hjemsøger ikke.
14 Du ser det! thi du skuer Møje og Fortræd, saa at de kunne lægges i din Haand; den svage forlader sig paa dig, du har været den faderløses Hjælper.
15 Sønderbryd den ugudeliges Arm; og hjemsøg den ondes Ugudelighed, indtil du ikke finder den mere.
16 Herren er Konge evindelig og altid; Hedningerne omkomme af hans Land.
17 Du, Herre! hører de elendiges Begæring, du styrker deres Hjerte, du lader Dit Øre mærke derpaa