1 Ved Babylons Floder, der sad vi, og vi graad, naar vi kom Zion i Hu.
2 Paa Viderne i Landet havde vi hængt vore Harper.
3 Thi der begærede de, som holdt os fangne, at vi skulde synge; og de, som plagede os, begærede, at vi skulde være glade.
4 Synger for os af Zions Sange! Hvorledes skulde vi synge Herrens Sang i et fremmed Land?
5 Dersom jeg glemmer dig, Jerusalem, da glemme mig min højre Haand!
6 Min Tunge længe ved min Gane, hvis jeg ikke kommer dig i Hu, hvis jeg ikke ophøjer Jerusalem over min højeste Glæde.
7 Herre! kom Edoms Børn i Hu efter, hvad de gjorde paa Jerusalems Dag, da de sagde: "Gører bart, gører bart indtil Grundvolden i den."
8 Babels Datter, du ødelagte! lyksalig den, som betaler dig din Løn for, hvad du lønnede os med.
9 Lyksalig den, som griber og knuser dine spæde Børn imod Klippen.