1 Til Sangmesteren; med Strengeleg; til Skeminith; en Psalme - af David.
2 O Herre! straf mig ikke i din Vrede og tugt mig ikke i din Harme!
3 Herre! vær mig naadig, thi jeg er skrøbelig; læg mig, Herre! thi mine Ben skælve.
4 Og min Sjæl skælver saare: Men du, Herre! - hvor længe?
5 Vend om, Herre! fri min Sjæl, frels mig for din Miskundheds Skyld!
6 Thi der er ingen Ihukommelse af dig i Døden; hvo vil takke dig i Dødsriget?
7 Jeg er træt af mit Suk, jeg væder min Seng den ganske Nat; jeg gennembløder mit Leje med min Graad.
8 Mit Øje er hentæret af Sorg; det er blevet gammelt for alle mine Fjenders Skyld.
9 Viger fra mig, alle I, som gøre Uret! thi Herren har hørt min Graads Røst.
10 Herren har hørt min ydmyge Begæring, Herren vil antage min Bøn. Alle mine Fjender skulle blive til Skamme og skælve saare; de skulle vige tilbage, de skulle blive til Skamme i et Øjeblik.