1 Til Sangmesteren; til "Lillierne"; af Koras Børn; en Undervisning; en Sang om Kærlighed.
2 Mit Hjerte udgyder en god Tale; jeg siger: Mine Idrætter gælde Kongen; min Tunge er en Hurtigskrivers Pen.
3 Du er meget dejligere end Menneskens Børn, Ynde er udgydt paa dine Læber, derfor velsignede Gud dig evindelig.
4 Bind dit Sværd ved din Side, du vældige! Min Majestæt og din Herlighed;
5 og vær lykkelig i din Herlighed, far frem for Sandhed og Mildhed med Retfærdighed, og din høre Haand skal lære dig forfærdelige Ting.
6 Dine Pile ere skærpede; Folkene skulle falde under dig, Kongens Fjenders Hjerte rammes.
7 Gud! din Trone bliver evindelig og altid, dit Riges Spir er Rettens Spir.
8 Du elsker Retfærdighed og hader Ugudelighed; derfor har Gud, din Gud, salvet dig med Glædens Olie frem, for dine Medbrødre.
9 Alle dine Klæder dufte af Myrra og Aloe og Kasia; du gaar ud af de Elfenbens Paladser fra dem, som have glædet dig.
10 Kongedøtre ere iblandt dine Herligheder; Dronningen staar ved din højre Haand i Guld fra Ofir.
11 Hør, Datter! og se til og bøj dig øre og glem dit Folk og din Faders Hus!
12 saa skal Kongen faa Lyst til din Skønhed; thi han er din Herre, og du skal tilbede ham.
13 Og Tyrus's Datter skal komme med Skænk og bede ydmygeligt for dit Ansigt: De rige iblandt Folket.
14 Kongedatteren derinde er aldeles herlig, hendes Klæder ere af Gyldenstykke.
15 Hun føres frem for Kongen i stukne Klæder; Jomfruerne, hendes Veninder, gaa efter hende, de føres ind til dig.
16 De føres frem med Glæde og Fryd, de komme i Kongens Palads.
17 Dine Sønner skulle være i dine Fædres Sted, dem skal du sætte til Fyrster paa den hele Jord. Jeg vil lade dit Navn ihukomlnes iblandt alle Slægter; derfor skulle Folkene love dig evindelig og altid.