1 Af David; en Undervisning. Salig er den, hvis Overtrædelse er forladt, hvis Synd er skjult.
2 Saligt er det Menneske, hvem Herren ikke tilregner Skyld, og i hvis Aand der ikke er Svig.
3 Der jeg vilde tie, hentæredes mine Ben under Jamren den ganske Dag.
4 Thi din Haand laa Dag og Nat svar paa mig; min Livskraft svandt hen i Sommerens Tørhed. Sela.
5 Jeg bekendte min Synd for dig og skjulte ikke min Misgerning, jeg sagde: "Jeg vil bekende mine Overtrædelser for Herren", du forlod mig min Syndeskyld. Sela.
6 Derfor skal hver hellig bede til dig til den Stund, du findes; komme store Vandskyl, skulle de ikke naa til ham.
7 Du er mit Skjul, du bevarer mig for Angest; med Frelsens Jubel omgiver du mig. Sela.
8 Jeg vil undervise dig og lære dig den Vej, som du skal gaa; jeg vil raade dig mit Øje.
9 Værer ikke som Hest og Mule, der ikke have Forstand, hvis Prydelse er Tømme og Bidsel til at tvinge dem, naar de ikke ville komme nær til dig.
10 Den ugudelige har mange Smerter; men den, som forlader sig paa Herren, omgiver han med Miskundhed.
11 Glæder eder i Herren og fryder eder, I retfærdige! og synger med Fryd alle I, som ere oprigtige i Hjertet!