7 Jeg er bleven lig en Rørdrum i Ørken; jeg er bleven som en Ugle i det øde.
8 Jeg vaager og er bleven som en enlig Spurv paa Taget.
9 Mine Fjender have haanet mig den ganske Dag, de, som rase imod mig, sværge ved mlig.
10 Thi jeg har tæret Aske som Brød og blandet min Drik med Graad
11 for din Vredes og din Fortørnelses Skyld; thi du løftede mig op og kastede mig bort.
12 Mine Dage ere som en Skygge, der hælder, og jeg tørres som en Urt.
13 Men du, Herre! bliver evindelig, og din Ihukommelse fra Slægt til Slægt.