12 Saa langt som Østen er fra Vesten, har han ladet vore Overtrædelser være langt fra os.
13 Ligesom en Fader forbarmer sig over Børn, saa forbarmer Herren sig over dem, som frygte ham.
14 Thi han kender vor Skabning, han kommer i Hu, at vi ere Støv.
15 Et Menneskes Dage ere som Græs; som et Blomster paa Marken, saa blomstrer han.
16 Naar et Vejr farer over det, da er det ikke mere, og dets Sted kender det ikke længere.
17 Men Herrens Miskundhed er fra Evighed og indtil Evighed over dem, som frygte ham, og hans Retfærdighed med Børnebørn,
18 med dem, som holde hans Pagt, og med dem, som komme hans Befalinger i Hu for at gøre derefter.