22 Solen gaar op, saa trække de sig tilbage og lægge sig i deres Huler.
23 Da gaar Mennesket ud til sin Gerning og til sit Arbejde indtil Aftenen.
24 Hvor mange ere dine Gerninger, Herre! du gjorde dem alle viselig; Jorden er fuld af dine Ejendomme.
25 Her er Hav et stort og vidt til begge Sider; der er Vrimmel uden Tal, der er Dyr, de smaa med de store.
26 Der gaa Skibene; der er Leviathan, som du dannede til at lege derudi.
27 De vente alle paa dig, at du skal give dem deres Føde i rette Tid.
28 Giver du dem, da sanke de; oplader du din Haand, da mættes de med godt.