4 De fore vild i Ørken, paa en øde Vej, de fandt ingen Stad, som de kunde bo udi;
5 de vare hungrige og tørstige tillige; deres Sjæl vansmægtede i dem.
6 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han friede dem af deres Trængsler.
7 Og han førte dem paa den rette Vej, at de gik til en Stad, som de kunde bo udi.
8 Lad dem takke Herren for hans udtømt. Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn;
9 thi han har mættet en tørstig Sjæl og har fyldt en hungrig Sjæl med godt.
10 De sade i Mørke, og i Dødens Skygge, bundne i Elendighed og Jern