6 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han friede dem af deres Trængsler.
7 Og han førte dem paa den rette Vej, at de gik til en Stad, som de kunde bo udi.
8 Lad dem takke Herren for hans udtømt. Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn;
9 thi han har mættet en tørstig Sjæl og har fyldt en hungrig Sjæl med godt.
10 De sade i Mørke, og i Dødens Skygge, bundne i Elendighed og Jern
11 thi de havde været genstridige, imod Guds Ord og havde foragtet den Højestes Raad;
12 og han ydmygede deres Hjerter ved Lidelse; de styrtede, og der var ingen Hjælper.