102 Jeg afveg ikke mig det.
103 Hvor vare dine Ord søde for min Gane, mere end Honning for min Mund.
104 Jeg er bleven forstandig af dine Befalinger; derfor hader jeg al Løgnens Sti.
105 Dit Ord er en Lygte for min Fod og et Lys paa min Sti.
106 Jeg har svoret og holdt det, at jeg vilde bevare din Retfærdigheds Domme.
107 Jeg er saare plaget; Herre! hold mig i Live efter dit Ord.
108 Lad min Munds frivillige Ofre behage dig, Herre! og lær mig dine Domme