120 Af Frygt for dig gyste min Krop, og jeg frygtede for dine Domme.
121 Jeg gjorde Ret og Retfærdighed; du vil ikke overgive mig til dem, som gøre mig Vold!
122 Vær Borgen for din Tjener, ham til Bedste; lad de hovmodige ikke gøre mig Vold.
123 Mine Øjne forsmægte af Længsel efter din Frelse og efter din Retfærdigheds Ord.
124 Gør med din Tjener efter din Miskundhed, og lær mig dine Skikke!
125 Jeg er din Tjener; undervis mig, at Jeg maa kende dine Vidnesbyrd.
126 Det er rid, at Herren gør noget; de have brudt din Lov.