129 Dine Vidnesbyrd ere underfulde; derfor bevarer min Sjæl dem.
130 Dine Ords Aabenbaring spreder Lys og gør de enfoldige forstandige.
131 Jeg oplod min Mund og higede; thi jeg havde Længsel efter dine Bud.
132 Vend dig til mig, og vær mig naadig efter din Vis imod dem, der elske dit Navn.
133 Befæst mine Trin ved dit Ord, og lad ingen Uret herske over mig!
134 Udløs mig af Menneskers Vold, saa vil jeg holde dine Befalinger.
135 Lad dit Ansigt lyse over din Tjener, og lær mig dine Skikke!