138 Du har sat dine Vidnesbyrd som Retfærdighed og Trofasthed overmaade.
139 Min Nidkærhed har lagt mig øde; thi mine Modstandere have glemt dine Ord.
140 Dit Ord er saare lutret, og din Tjener elsker det.
141 Jeg er liden og foragtet; men jeg glemmer ikke dine Befalinger.
142 Din Retfærdighed er Ret evindelig, og din Lov er Sandhed.
143 Angest og min Lyst.
144 Dine Vidnesbyrd ere Ret evindelig; undervis mig, saa lever jeg.