147 Jeg kom aarle i Daggry og raabte; jeg har haabet paa dit Ord.
148 Mine Øjne vare vaagne før Nattevagterne for at grunde paa dit Ord.
149 Hør min Røst efter din Miskundhed; Herre! hold mig i Live efter dine Domme;
150 De nærmede sig, som jage efter Skændselsgerninger; de vare langt borte fra din Lov.
151 Nær er du, o Herre! og alle dine Bud ere Sandhed.
152 Jeg har forlængst hentet Kundskab af dine Vidnesbyrd; thi du har grundfæstet dem evindelig.
153 Se min Elendighed, og udfri mig; thi din Lov har jeg ikke glemt.