2 Det er forgæves, at I staa aarle op, sidde længe, æde Brød med Bekymring; thi sligt giver han sin Ven i Søvne.
3 Se, Børn ere en Arv fra Herren, Livsens Frugt er en Løn.
4 Som Pile i den vældiges Haand, saa Ungdoms Sønner.
5 Lyksalig den Mand, som har fyldt sit Kogger med dem; de skulle ikke beskæmmes, naar de tale med Fjender i Porten.