17 Derfor, o Gud! hvor dyrebare for mig ere dine ranker; hvor stor er dog deres Sum!
18 Vilde jeg tælle dem, da bleve de flere end Sand; opvaagner jeg, saa er da jeg endnu hos dig.
19 Gid du, o Gud! vilde ihjelslaa den ugudelige; og I, blodgerrige Mænd! viger fra mig.
20 Thi de talte skændelig om dig, og som dine Fjender tage de dit Navn forfængeligt.
21 Skulde jeg ikke hade dem, som hade dig, o Herre! og kedes ved dem, som rejse sig imod dig?
22 Med fuldt Had hader jeg dem; de ere blevne mine Fjender.
23 Ransag mig, Gud! og kend mit Hjerte; prøv mig, og kend mine Tanker!