3 De ere alle afvegne, de ere fordærvede til Hobe; der er inben, som gør godt, end ikke een.
4 Have de ikke kendt det, alle de, som gøre Uret, som æde mit Folk, som de aade Brød? de kaldte ikke paa Herren.
5 Den Gang frygtede de saare, fordi Gud var med den retfærdiges Slægt.
6 Gører kun den elendiges Raad til Skamme; thi Herren er hans Tilflugt.
7 Gid der fra Zion kom Frelse for Israel! Naar Herren tilbagefører sit fangne Folk, da skal Jakob fryde sig, Israel glæde sig.