1 Af David. Lovet være Herren, min Klippe! han, som lærer mine Hænder til Striden, mine Fingre til Krigen,
2 han, som er Miskundhed imod mig og min Befæstning, min faste Borg og min Befrier, mit Skjold og den, paa hvem jeg har forladt mig; han, som tvinger mit Folk under mig.
3 Herre! hvad er et Menneske, at du kendes ved ham? et Menneskes Barn, at du agter paa ham?
4 Mennesket er ligt et Aandepust, hans Dage ere som en Skygge, der farer forbi.
5 Herre! bøj dine Himle og far ned, rør ved Bjergene, saa at de ryge.
6 Lad Lynet lyne og adspred dem, udskyd dine Pile og forfærd dem!