2 Du sagde til Herren: Du er min Herre, jeg har intet Gode uden dig;
3 i Samfund med de hellige, som ere i Landet, og de herlige, til hvilke al min Lyst er.
4 Mange skulle deres Smerter blive, som haste efter anden; jeg vil ikke udgyde de Drikofre af Blod og ikke tage deres Navne paa mine Læber.
5 Herren min Arvs Del og mit Bæger; er den, som opholder min Lod.
6 Snorene faldt mig paa de liflige er, ja, en dejlig Arv tilfaldt mig.
7 Jeg vil love Herren, som gav mig Raad; ja, mine Nyrer paaminde om Nætterne.
8 Jeg har stedse sat Herren for mig; thi han er ved min højre Haand, jeg skal ikke rokkes.