10 De lukke deres Hjerte til, de tale med deres Mund af Hovmod.
11 Hvor vi gaa, have de nu omringet os; deres øjemed er, at vi maa glide paa Jorden.
12 Han er lig en Løve, der higer efter Rov, og lig en ung Løve, der sidder i Skjul.
13 Herre! staa op, forekom ham, bøj ham; frels min Sjæl fra den ugudelige ved dit Sværd,
14 fra Folk ved din Haand; Herre! fra Verdens Folk, som have deres Del i Livet, og hvis Bug du fylder med dine Skatte; deres Børn mættes, og det, som de have tilovers, efterlade de til deres spæde Børn.
15 Men jeg skal beskue dit Ansigt i Retfærelighed; jeg skal mættes ved din Skikkelse, naar jeg opvaagner.