2 Lad min Ret udgaa fra dit Ansigt lad dine Øjne beskue Retskaffenhed.
3 Du prøvede mit Hjerte, du besøgte det om Natten, du smeltede mig du fandt intet; jeg tænkte, min Mund skal ikke overtræde.
4 Med Hensyn paa Menneskenes Gerninger, da har jeg vogtet mig for Røveres Siter efter dine Læbers Ord.
5 Mine Skridt holdt sig paa dine Veje, mine Skridt rokkedes ikke.
6 Jeg raaber til dig; thi du, Gud! bønhører mig; bøj dit øre til mig, hør min Tale!
7 Bevis din underfulde Miskundhed, du, som med din højre Haand frelser dem, som tro, fra Modstanderne.
8 Bevar mig som Øjestenen, øjets Datter, skjul mig under dine Vingers Skygge