9 for de ugudeliges Ansigt, som ødelægge mig, for min Sjæls Fjender, som omringe mig.
10 De lukke deres Hjerte til, de tale med deres Mund af Hovmod.
11 Hvor vi gaa, have de nu omringet os; deres øjemed er, at vi maa glide paa Jorden.
12 Han er lig en Løve, der higer efter Rov, og lig en ung Løve, der sidder i Skjul.
13 Herre! staa op, forekom ham, bøj ham; frels min Sjæl fra den ugudelige ved dit Sværd,
14 fra Folk ved din Haand; Herre! fra Verdens Folk, som have deres Del i Livet, og hvis Bug du fylder med dine Skatte; deres Børn mættes, og det, som de have tilovers, efterlade de til deres spæde Børn.
15 Men jeg skal beskue dit Ansigt i Retfærelighed; jeg skal mættes ved din Skikkelse, naar jeg opvaagner.