42 De raabte, men der var ingen Frelser; til Herren, men han svarede dem ikke.
43 Og jeg støder dem smaa som Støv for Vejret, som Dynd paa Gader fejer jeg dem bort.
44 Du udfriede mig fra Folkenes Kiv, du satte mig til Hedningernes Hoved, et Folk, som jeg ikke kendte, de tjene mig.
45 Da deres Øren hørte om mig, adløde de mig, den fremmedes Børn smigrede for mig.
46 Den fremmedes Børn henvisne; de komme skælvende frem af deres Borge.
47 Herren lever, højlovet er min Klippe og højt ophøjet min Frelses Gud,
48 den Gud, som giver mig Hævn, og tvinger Folkene under mig.