44 Du udfriede mig fra Folkenes Kiv, du satte mig til Hedningernes Hoved, et Folk, som jeg ikke kendte, de tjene mig.
45 Da deres Øren hørte om mig, adløde de mig, den fremmedes Børn smigrede for mig.
46 Den fremmedes Børn henvisne; de komme skælvende frem af deres Borge.
47 Herren lever, højlovet er min Klippe og højt ophøjet min Frelses Gud,
48 den Gud, som giver mig Hævn, og tvinger Folkene under mig.
49 Du er den, som udfrier mig fra mine Fjender, du sætter mig i Sikkerhed for mine Modstandere, du redder mig fra Voldsmanden.
50 Derfor vil jeg bekende dig, Herre! iblandt Hedningerne og lovsynge dit Navn. Stor Frelse beviser han sin Konge og gør Miskundhed imod sin salvede, imod David og imod hans Sæd evindelig.