10 Du er dog den, som drog mig af Moders Liv, du lod mig hvile trygt ved min Moders Bryster.
11 Paa dig er jeg kastet fra Moders Liv af; du er min Gud fra min Moders Skød.
12 Vær ikke langt fra mig, thi Angest er nær; thi der er ingen Hjælper.
13 Mange Øksne have omgivet mig Basans Tyre have omringet mig.
14 De oplode deres Gab imod mig men Løve, der river og brøler.
15 Jeg er udøst som Vand, og alle ine Ben adskille sig; mit Hjerte er som Voks, det smelter midt i mit Liv.
16 Min Kraft er tørret som et Potteskaar, min Tunge hænger ved mine Gummer, og du lægger mig ned i Dødens Støv.