2 Min Gud, min Gud! hvorfor har du forladt mig, du er fjern fra min Frelse, fra mit Klageskrig.
3 Min Gud! jeg raaber om Dagen, og du svarer ikke; og om Natten, og jeg kan ikke være stille.
4 Men du er hellig, du, som bor iblandt Israels Lovsange!
5 Vore Fædre forlode sig paa dig; de forlode sig paa dig, og du friede dem.
6 Til dig raabte de og frelstes; de forlode sig paa dig, og bleve ikke beskæmmede.
7 Men jeg er en Orm og ikke en Mand, Menneskens Spot og Folks Foragt.
8 Alle de, som se mig, spotte mig; de vrænge Mund, de ryste med Hovedet