4 Herre! du førte min Sjæl op fra de døde, du lod mig leve, at jeg ikke for ned i Hulen.
5 Synger for Herren, I hans hele! og priser hans Helligheds Ihukommelse.
6 Thi et Øjeblik varer hans Vrede, men hans Naade Livet igennem; om Aftenen gæster Graad, men om Morgenen Frydeangest.
7 Og jeg sagde i min Tryghed: Jeg skal ikke rokkes evindelig.
8 Herre! i din Naade havde du befæstet mit Bjerg; du skjulte dit Ansigt, da blev jeg forfærdet.
9 Til dig, Herre! vil jeg raabe, og til Herren vil jeg bede ydmygeligt.
10 Hvad Vinding er der i mit Blod, jeg farer ned til Graven? Kan Støv takke dig? Kan det forkynde din Sandhed?