13 Jeg blev glemt, ude af Sinde som en død, jeg var, som et Kar, der gaar tabt.
14 Thi jeg hørte manges Bagtalelse, der var Rædsel trindt omkring; idet de raadsloge sammen over mig, tænkte de at tage Livet af mig.
15 Men jeg forlader mig paa dig, Herre! jeg sagde: Du er min Gud.
16 Mine Tider ere i din Haand; red mig fra mine Fjenders Haand og fra dem, som forfølge mig.
17 Lad dit Ansigt lyse over din Tjener; frels mig ved din Miskundhed.
18 Herre! lad mig ikke beskæmmes, thi jeg har kaldt paa dig; lad de ugudelige beskæmmes, lad dem tie i Dødsriget.
19 Lad de falske Læber blive stumme, som tale frækt i Hovmod og Foragt imod den retfærdige.