16 Mine Tider ere i din Haand; red mig fra mine Fjenders Haand og fra dem, som forfølge mig.
17 Lad dit Ansigt lyse over din Tjener; frels mig ved din Miskundhed.
18 Herre! lad mig ikke beskæmmes, thi jeg har kaldt paa dig; lad de ugudelige beskæmmes, lad dem tie i Dødsriget.
19 Lad de falske Læber blive stumme, som tale frækt i Hovmod og Foragt imod den retfærdige.
20 Hvor stor er din Godhed, som du har gemt for dem, som dig frygte, hvilken du har udvist imod dem, som tro paa dig, for Menneskens Børn.
21 Du vil skjule dem i dit Ansigts Skjul for Menneskers Sammensværgelser; du vil gemme ved: dem i en Hytte for Tungers Kiv.
22 Lovet være Herren! thi han har underligt bevist sin Miskundhed imod mig i en fast Stad.