2 Herre! jeg tror paa dig, lad mig ikke beskæmmes evindelig; udfri mig ved din Retfærdighed.
3 Bøj dit Øre til mig, red mig hastelig; vær mig en fast Klippe, en sikker Borg til at frelse mig.
4 Thi du er min Klippe og min Befæstning, og for dit Navns Skyld vil du lede mig og føre mig.
5 Du vil udføre mig af Garnet, som de have skjult for mig; thi du er min Styrke.
6 I din Haand befaler jeg min Aand; du forløste mig, Herre, du sande Gud!
7 Jeg hader dem, som tage Vare paa Løgnens Gøglebilleder; men paa Herren forlader jeg mig.
8 Jeg vil fryde mig og være glad ved din i gæster Miskundhed; thi du har set min Elendighed, du har kendt min Sjæle.