2 Saligt er det Menneske, hvem Herren ikke tilregner Skyld, og i hvis Aand der ikke er Svig.
3 Der jeg vilde tie, hentæredes mine Ben under Jamren den ganske Dag.
4 Thi din Haand laa Dag og Nat svar paa mig; min Livskraft svandt hen i Sommerens Tørhed. Sela.
5 Jeg bekendte min Synd for dig og skjulte ikke min Misgerning, jeg sagde: "Jeg vil bekende mine Overtrædelser for Herren", du forlod mig min Syndeskyld. Sela.
6 Derfor skal hver hellig bede til dig til den Stund, du findes; komme store Vandskyl, skulle de ikke naa til ham.
7 Du er mit Skjul, du bevarer mig for Angest; med Frelsens Jubel omgiver du mig. Sela.
8 Jeg vil undervise dig og lære dig den Vej, som du skal gaa; jeg vil raade dig mit Øje.